Dagens Medicin - og Blekingegadebanden

For godt en måned siden faldt jeg over et indlæg på den nationalkonservative blog Uriasposten, hvor der henkastet i en kildeangivelse kommer en ganske interessante beskyldning mod chefredaktøren for Dagens Medicin (min understregning):

Fra Dagens Medicin (der i øvrigt har Blekingegadebandens ikke-dømte Nicolai Döllner som chefredaktør)

Det er jo noget af en beskyldning. En hurtig googling gav kun blogindlægget selv som kilde. Én af de dømte medlemmer af terrorstøttegruppen Blekingegadebanden hedder Døllner til efternavn, men det er jo ikke det samme som at de to er i familie med hinanden, og slet ikke at de har beskæftiget sig med det samme. Ergo gik jeg igang med at grave. Kigger man i Peter Øvig Knudsens værk om Blekingegaden, så er den eneste person med efternavnet Døllner/Döllner der nævnes i registeret Peter Døllner, og der dukker ikke nogen Nicolai op.

En hurtig tur på biblioteket hjælper dog. Så vidt jeg ved har alle biblioteker licens til online-søgetjenesten Infomedia, hvor man kan søge i danske mediers bagkatalog af artikler. Nogle medier har været med længere end andre, men det er stadig et fremragende redskab. Søger man på Nicolai Döllners navn dukker der interessante oplysninger op. Det viser sig, at han faktisk har været involveret i Blekingegade-sagen ("Gemt men ikke glemt", Berlingske Tidende, 4. december 1994):

Det er torsdag den 2. november 1989. Nicolai Döllner... parkerer sin bil på Gl. Kongevej på Frederiksberg og skal til at putte penge i parkometeret, da han bliver omringet af fem mænd... Som journalist på dagbladet Politiken skal han ifølge politiet have hjulpet den militante palæstinensiske organisation, PFLPs efterretningsvæsen (Folkefronten til Palæstinas Befrielse) til at virke i Danmark. Det skal være sket ved at give Blekingegade-gruppen, der er blevet afsløret et halvt år tidligere, oplysninger til den såkaldte Z-file, et 922 sider stort kartotek med oplysninger om jøder og zionister i Danmark.

Journalisten gør det klart, at sigtelsen mod Nicolai Döllner ikke fører til tiltale, da statsadvokaten ikke finder grundlag for det. Man får at vide, at Döllner både var blevet telefonaflyttet og fotograferet af politiet, men journalisten kan åbenbart ikke få sig selv til at spørge ham direkte om, hvorfor mon politiet overvågede, anholdt og sigtede ham. Altså bliver vi aldrig rigtigt klogere på det. Til gengæld nævner artiklen, at Nicolai Döllner er lillebror til den dømte Blekingegadebanden-mand Peter Døllner - lillebror Nicolai var ni år gammel, da storebror Peter første gang tog på træningsophold hos terrorgruppen PFLP. Og familieforholdet gør det muligt at finde ham i Peter Øvig Knudsens bøger.

I omtalen af den stribe mennesker der blev sigtet, men aldrig dømt i Blekingegadesagen (ialt 12 af de sigtede blev aldrig stillet for en dommer) nævnes Nicolai Döllner ikke ved navn, men omtales bare som Peter Døllners bror, og der tilføjes en interessant detalje:

En tredje sigtet er Peter Døllners bror, der via sit journalistjob på en af de store morgenaviser har haft adgang til pressearkiver, og som i øvrigt i sin tid som journalistelev af en "anonym kilde" på Journalisthøjskolen var blevet anmeldt til politiet som militant.

Peter Øvig Knudsen synes ikke, at detaljen om journalisthøjskolen er interessant nok til at beskrive nærmere, men tager man et kig i PET-kommisionens beretning, bind 12, så beskrives en episode, der meget vel kunne være den, han hentyder til. Først side 26:

I de tidlige 1980’ere interesserede regionsafdelingen sig også for Danmarks Journalisthøjskole i Århus. I første omgang rettedes interessen mod Journalisthøjskolen, fordi en gruppe studerende havde interviewet medlemmer af aktionsgruppen Statsfjenderne, som på dette tidspunkt stod bag en række brandstiftelser i Århusområdet. Man hvervede således en centralt placeret kilde, der indsamlede personoplysninger om en gruppe studerende med tilknytning til miljøet omkring Statsfjenderne og Danmarks Socialistiske Befrielseshær (DSB). En af de personer, der blev indsamlet oplysninger om, optrådte som en central figur i den senere efterforskning mod Blekingegadebanden. Han blev anset for at være et centralt medlem af gruppen, men der blev ikke rejst tiltale som følge af bevisets stilling.

Derefter side 77:

Et fælles referencepunkt mellem Blekingegadebanden, DSB og anarkistmiljøet i Århus kan have været Journalisthøjskolen. En af de personer, der i 1980 blev indsamlet oplysninger om fra Journalisthøjskolen, optrådte som en central figur i den senere efterforskning mod Blekingegadebanden. Han fik i 1980 PET’s opmærksomhed, idet han i den interne ”tv-avis”, som produceredes på læreanstalten, havde været med til at producere et indslag om Statsfjendernes aktioner.

Indslaget blev som en følge af rektors indgriben ikke vist. Den pågældende student blev senere anset af politiet for at tilhøre Blekingegadebanden, men der blev ikke rejst tiltale som følge af bevisets stilling.

Kilden er i begge tilfælde en PET-kildesag dateret 2. december 1980. Nicolai Döllner er uddannet fra Journalisthøjskolen i juni 1983, så han har altså været der, da PET indsamlede oplysninger om en Blekingegade-mand på skolen.

Den "række brandstiftelser", der nævnes er en serie brandattentater i Århus i perioden 1980-81. DSB begik blandt andet et brandattentat mod politimesteren i Århus´ privatbolig og en række privatbiler, og har formentlig været et skalkeskjul for Blekingegadebanden. Statsfjenderne stod til gengæld for en stribe brandattentater mod især virksomheder, men blandt andet også Storbritanniens konsul i Århus, sidstnævnte i sympati med den nordirske terrorgruppe IRA. Læser man PET-kommisionsn beretnings bind 12 og for eksempel Jeppe Facius´ og Anders-Peter Mathiasens bog "Politiets hemmeligheder", så står det klart, at Statsfjenderne samtidig var en støttegruppe for den tyske terrorgruppe RAF, og blandt andet forsøgte at forsyne de tyske terrorister med våben.

PET-kommisionens beretning beskriver altså "en central figur" i Blekingegadebanden, der samtidig har haft forbindelse til RAFs støttegruppe i Danmark.

Det er dog et åbent spørgsmål, om der er tale om Nicolai Döllner. Der kunne godt være flere mænd, der har gået på journalisthøjskolen på tidspunktet, som senere er sigtet i Blekingegadesagen uden at blive tiltalt.

Det kunne være interessant, hvis en journalist gav sig til at grave lidt i sagen og eventuelt rensede Nicolai Döllner. Hvis det skete, så kunne det passende være en af de flere hundrede journalister, der gik på Journalisthøjskolen på tidspunktet, og senere har gjort karriere ud af at grave, uden nogensinde at nævne et eneste ord om terror-sympatisører på skolen. Nicolai Döllner selv kunne endda lave gravearbejdet.

Forbilledet kunne være Anders-Peter Mathiasen. Han hemmeligholdt sit kendskab til miljøet i næsten 30 år, men endte da i det mindste med at skrive om sagen. Både i bogen nævnt foroven, hvor han ikke tør være ved at han selv er en af sine kilder. Og siden i Information, hvor han er åben om det.